Få en fantastisk oplevelse i Barcelona og flyv med vores luftballoner i området vest for byen. I bliver afhentet på jeres hotel af en moderne luksusbus og kørt ud af byen til luftballonerne. Her venter et professionelt hold af skippere og assistenter, og mens luftballonen gøres klar indtages et let måltid . Når I stiger til vejrs er det en helt særlig følelse.
Vælg mellem at flyve ved Montserrat-bjerget eller i området syd for Pyrenærnerne. Montserrat-bjerget ligger en lille times kørsel fra Barcelona, og under flyvningen har I udsigt til bjergene og den grønne dal med vinmarker syd for Montserrat. En anden populær tur foregår med udsigt til Pyrenæerne, en tur der er imponerende, i perioder hvor der er sne på bjergene. Turene i luftballon er særligt egnet for firmaer og private grupper, der ønsker sig en oplevelse ud over det sædvanlige. Nyd stilheden og udsigten over landskaberne fra luftballonen og få en oplevelse sammen med jeres gruppe.