På denne tur oplever du det historiske centrum i Tarragona, med amfiteatret, katedralen og de romerske ruiner. Lidt uden fore Tarragona besøges desuden den berømte Ferreres Akvædukt. Efter besøget i Tarragona går turen til den hyggelige havneby Sitges.
Tarragona har en imponerende række monumenter fra romersk tid, en smuk katedral og en dejlig placering ved Middelhavet. På vej til Tarragona fra Barcelona vil der være mulighed for at stoppe ved den Romerske akvædukt, en af de mest velbevarede i Spanien. I centrum af byen finder man amfiteatret, med flot udsigt over Middelhavet. Ikke langt herfra ligger det romerske circus, Forum og de romerske forsvarsmure, samt det arkæologiske museum.
Efter frokosten fortsætter turen til Sitges, hvor der vil være mulighed for at slentre en tur langs den smukke promenade. Før turen til Barcelona vil der være mulighed for at besøge Rusiñol museet.