Hotel Rec er et nyåbnet 3-stjernet hotel i centrum af Barcelona. Hotellet ligger i Borne-kvarteret tæt på en række af Barcelonas vigtigste seværdigheder: Picasso-museet er få minutters gang fra hotellet, lige som Santa María del Mar ligger inden for gåafstand. Lidt længere væk ligger Barcelonas Port Vell. Bornekvarteret er fyldt med gode restauranter, og hvis I booker hotellet gennem os kan vi hjælpe med at booke restauranter til jeres gruppe.
I Borne-kvarteret anbefaler vi Vilaviniteca, Montiel-restauranten og tapas-restauranterne på Carrer Argentería. Kommer I som en gruppe på minimum 8 personer tilbyder vi at arrangere en vinsmagning i Borne-kvarteret med lokale tapas til med enten dansktalende eller engelsktalende guide.
Hotellet er "adults-only". Værelserne har elkeddel, badeværelse med bruseniche, aircondition samt skrivebord. Hotellet har desuden tagterrasse med restaurant, bar/lounge og privat parkering. Hotelkæden er Núnez i Navarro, som har en række fremrangende 3- og 4-stjernede hoteller i Barcelona, alle med en god, central beliggnehed. Hr. Núnez i Navarro var i øvrigt president for FC Barcelona - i den periode, hvor Michael Laudrup spillede for klubben.