Antoni Gaudí (1852-1926) er en af de mest indflydelsesrige spanske arkitekter gennem tiden. Gaudís modernistiske arkitektur med sine naturlige former og brug af matematikken gør ham til en enestående arkitekt.
Da Gaudí blev færdig på Arkitektskolen, sagde skolens leder, at han ikke vidste, om han stod overfor en galning eller et geni, og det er nok et spørgsmål mange stiller, når de besøger hans værker i dag. La Sagrada Familia, den ufuldendte kirke, som Gaudí startede på i 1883 nærmer sig nu sin afslutning. Kirken vil være færdig i 2026 efter mere end 140 års byggeproces. Der er tale om et af de mest imponerende religiøse bygningsværker i verden.
Man arbejder stadig på kirken, og i dag er der mere fart på end tidligere. Kirkens eget byggeteam skyder på, at det vil tage 20 år at bygge de sidste ti tårne og føre kirken færdig. Men mange af de lokale indbyggere spekulerer på, om der ikke snarere vil gå 30, 40, ... år.
På turen vil du høre alt om kirkens historie, arkitekten bag mesterværket og om den bevægelse, Gaudí var en del af. Foruden La Sagrada Familia vil du få mulighed for at se en række Gaudís andre mesterværker i byen, samt flere værker af Puig I Cadafalch og Domènech i Montaner, som levede på samme tid som Gaudí og opførte deres arkitektur i skarp konkurrence med Gaudí.
Varighed: fra 2 til 4 timer (turen kan skræddersys)
Hvad er med i prisen:
Sprog: Dansk (kontakt os venligst for engelsk, Spanish, fransk, eller andre sprog).