Barcelona

Turen går til Barcelona

Hvad skal man se i Barcelona?

sted
Barcelona, Spanien
Kasper Christiansen
Tekst & billede: Kasper Christiansen
18. november 2020 (opdateret)

Går jeres rejse til Barcelona er der meget at glæde sig til. Barcelona har siden De Olympiske Lege i 1992 markeret sig som en af de mest innovative byer i Europa. Samtidig har byen en spændende historie: Barcelona blev grundlagt af romerne og var i Middelalderen et storrige der erobrede store dele af det moderne Italien. Lægger man dertil Gaudís arkitektur og vinområderne tæt på Barcelona er der rigeligt at foretage sig til et ophold på mindst en uge!

De Olympiske Lege

I forbindelse med De Olympiske Lege har Barcelona gennemgået en enorm udvikling, og afholdelsen af Legene har været med til at gøre Barcelona til en af de mest populære destinationer i Europa. Har en kort liste over nogle af de projekter der blev gennemført i forbindelse med De Olympiske Lege:
Stranden i Barcelona
Stranden i Barcelona er resultatet af den store byplanlægning, der startede med de Olympiske Lege

Kunst

Barcelona har en række spændende museer med kunst af høj klasse: Picasso-museet er et af byens bedste musser. Her kan man følge den unge Picassos udvikling fra han kom til Barcelona i 1895 (som 14-årig) - her maler han sine første motiver fra stranden i Barcelona, katedralen og en række portrætter - til han forlader Barcelona for Paris i 1904. Miró-museet ligger på Montjuïc og er et andet af Barcelonas bedste museer. Hvor Picasso-museet fokuserer på den unge Picasso's udvikling som kunstner, spænder Miró-museet over hele Joan Mirós produktion og udstiller desuden andre samtidige kunstnere. Desuden byer museet på spændende arkitektur: bygningen er tegnet af Mirós ven, arkitekten Josep Lluís Sert (1902-1983). Vi kan også anbefale MNAC-museet, som ikke er så kendt som de to andre, men som præsenterer spansk kunst fra år 1000 til 1950'erne, herunder værker af El Greco, og særligt har en fremragende samling af romanske freskoer. Husk også Frederic Marés-museet, MACBA-museet og de mange kunstgallerier i kvarteret omkring katedralen. Og har du en sød tand er chokolade-museet en oplagt mulighed.

Arkitektur

For arkitektinteresserede er der meget at komme efter i Barcelona: byen den vigtigste by for art nouveau-arkitektur (modernisme kaldes bevægelsen lokalt), men Barcelona har gennem de sidste årtier også været skueplads for opførelsen af spændende moderne arkitektur bygget af arkitekter som Richard Rogers, Santiago Calatrava, Richard Meiers, Oriol Bohigas, o.a.

MACBA-museet, Barcelona
MACBA-museet i Raval-kvarteret i centrum Barcelona

Gastronomi og vin

Barcelona markerer sig disse år som en vigtig gastronomi- og vin-by. Vinområderne omkring Barcelona start blot en halv times kørsel fra centrum: Catalonien har hele 10 vinområder og blandt dem er bl.a. Penedes, Alella, Priorat og Conca de Berbera.

Macba-museet
Vinområdet Priorat syd for Barcelona

Barcelona har udviklet sig til et sandt mekka for gastro-turister. Byen er den spanske by med flest Michelin-stjerner (i alt tæller regionen Catalonien mere end 40 stjerner!), men der er også rigtig mange spændende og billige restauranter, der er mindre formelle end mange af Michelin-restauranterne.

Populære artikler

Antoni Gaudí & Barcelonas arkitektur