Katedral

Barcelonas Katedral

Barcelonas største kirke: la Seu Katedralen

sted
Barcelona, Spanien
Kasper Christiansen
Tekst & billede: Kasper Christiansen
11. april 2020 (opdateret)

Barcelonas katedral er bygget oven på et romersk tempel, der senere blev til en arabisk moské og siden en romansk katedral. Den nuværende bygning, er den største kirke i byen - en enorm gotisk katedral med tre kirkeskibe.

Byggeriet blev påbegyndt af Bernat Pelegri i 1298, i en periode hvor Kong Jaume II regerede. Fire chefarkitekter skulle der til, før kirken og klostergården blev færdig (i 1441), og først i 1890'erne blev der lagt sidste hånd på den moderne portal, der møder den besøgende ved hovedindgangen. Denne facade blev financieret af Manuel Girona i Agrafel (1818-1905), der havde giftet sig med en af byens rigeste personer, Quadras. Facaden blev bygget mellem 1887 og 1890 af Oriol Mestrene.

Lige uden for selve katedralen (overfor Lucía-kapellet) findes Casa del l'Ardiaca. Denne bygning fra 1512, er blevet restaureret talrige gange, senest af Lluís Domenech i Montaner i 1902. Bygningen har en berømt portkasse med et skildpaddeskjold. Rører man skjoldet giver det held!

Wilfred den hårfagre på katedralen
Wilfred den hårfagre på den nordlige facade af katedralen

Byggestilen

Stilen er mere nordeurop æisk end traditionel gotisk. Kirken har tre kirkeskibe, og kirketårnene har ikke de karakteristiske ottekantede former, der ses i mange catalansk konstruktioner fra gotikken (f.eks i den nærliggende basilika Santa María del Mar), men derimod et spidst spir med såkaldte agujas de crucería.

I og omkring katedralen findes en dyrebar samling af catalansk gotik. Blandt kunstskattene findes bl.a. den berømte medalion af Sankt George (se ovenfor), der blev fremstillet af Pere Joan, en Hollandsk kunstner, der arbejdede i Barcelona i 1418. Medalionen findes mellem katedralen og facaden på La Generalitat.

Medaljon Katedralen Barcelona
Santa Eulalias kiste. Den lokale helgeninde blev korsfæstet af romerne.
Medaljon Katedralen Barcelona
Korrundgangen i Katedralen
I selve kirken kan man i krypten se den berømte kiste, hvor de jordiske rester af Barcelonas skytshelgeninde, Santa Eulalia, ligger. Kisten blev designet af bygmestre fra Pisa og Siena i Italien mellem 1327 og 1339, og viser dermed det internationale netværk af kunstnere, der arbejdede i Middelhavsområdet i gotikken.

Relaterede artikler om lignende emner

Guidede ture & aktiviteter i Barcelona